Alt begynder at falde på plads hen på vinter månederne.
Garage får 4 meter port og vægge bliver sat op og isoleret. Loftet er også blevet til træbeton.
Baghaven får rullegræs, og begyndte i hjørnet på et lille projekt med en pergola, det blev dog til sidst for koldt og smattet til at kunne videre med den, indtil det bliver bedre vejr.
Efter længere tids søgen på både fliser og bademøbler, står badeværelset næsten klar. Mangler dog en bordplade og vask m.m.
Køkken blev fra Ikea, da man stort set kunne hente alt samme dag, undtagen bordplader. Der vil komme flere detaljer om dette i næste del.
Sofa bestilt og afventes.
Bryggers får skydelåger fra DecoSlides, og første møbler flyttes ind.
I det lille værelse/kontor, har jeg lavet en væg af forskallingsbrædder og skruer på af flere grunde.
Badeværelset er med vandinstallation lige bag ved, så det er muligt at skrue enkle brædder af for at komme til, hvis det en dag skulle blive nødvendigt.
Efter Mange prøver med forskellige olie og bejdser for at få et lidt mørkere look, ja så var det en billig bedjse fra Ikea som gjorde tricket.
I næste del vil jeg prøve at komme lidt i detajler, da de fleste indendørs ting stort set er mere eller mindre færdige.























