Nu måtte det ske, efter at have brugt den medfølgende mormor lader til at lade på bilen i næsten over et år, fik jeg endelig taget mig sammen og indkøbt en ordentlig lade løsning til garagen.
Abonnement løsning var for længst droppet af flere årsager. Har jordvarme, så den eneste der næsten kan tilbyde med refusion var Clever, men kunne se på forbrug at det ikke helt kunne betale sig.
Lade stander blev Easee Home charger 22KW, som er norsk produceret, og de kalder enheden den smarteste lade “robot” som pt. er på markedet. Med en pris på omkring 6.499,- ligger den til den lettere dyre ende af hjemmeladere, men til prisen får man nu også et moderne og slim design som ikke fylder meget på væggen. Fås i flere forskellige farver, og har en App til mobilen hvor alt opsætning foregår. Den kan ligeledes klarer helt op til 22KW, hvis man en dag får brug for dette.


Der medfølger hængelås til boksen.
Selvom bilen i øjeblikket kun kan lade på 1 fase, med de ca. 3.7KW, så blev der trukket et 5x6mm2 installationskabel hen over loftet, så den kunne sidde på indersiden af garagen, således at man både kan nå den inde og udefra (under porten).
Med indbygget modem, får den selv automatisk adgang til nettet, men der er også mulighed for at tilslutte den til sit WIFI. Alt opsætning foregår som nævnt i appen, dog er der ikke det helt store at sætte. Jeg har dog lavet at der ikke må lades før efter kl 20:00, da jeg har tidsdifferentierede tariffer på mit el.







Leave a reply